Husk at trække vejret når du rider

Af Pia Bjerre, NLP coach, Rytterfokus.dk.

Det er ikke usædvanligt, at man i korte perioder kommer til at holde vejret, når man rider, men korrekt vejrtrækning er vigtig, når man skal præstere, og det er nemt ubevidst at holde vejret og dermed komme til at spænde i kroppen.

Når du spænder i kroppen, spænder du som oftest også i kæben, og får derved presset tungen op i ganen, hvilket medfører, at du ikke kan trække vejret ordentligt. Når vi rider er det vigtigt at have en rolig og rytmisk vejrtrækning, så vi kan påvirke hesten i den rigtige retning mod afspændthed og blødhed.

Tricket er at slappe af i kæber, tunge og tænder. Prøv at spænde kæberne og presse tungen op i ganen og læg mærke til hvad der sker, og hvordan det påvirker din vejrtrækning og spænding i hele kroppen. Du vil hurtigt kunne mærke, at det ikke fungerer godt, og du kommer nemt til at holde vejret.

Slap nu af i tunge, kæbe og tænder. Nu bliver det meget lettere at trække vejret rytmisk og roligt, og kroppen bliver mere afspændt. For at huske tricket når du rider, kan du for eksempel fløjte. Det er ikke muligt at fløjte med spændt kæbe, og det vil hjælpe dig med at afspænde din krop, så du rider mere afslappet og rytmisk.

Om Rytterfokus.dk
Rytterfokus.dk tilbyder rådgivning, coaching, kurser, workshops og foredrag. Altsammen med henblik på at få dig fremad og opnå lige præcis dét du ønsker og brænder for inden for hestesporten. Besøg Rytterfokus.dk hjemmeside eller Facebookside.

rytterfokus-logo

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce