Staldbibelen: 10 bud som kan gøre stalden rar at være i

Du kender det sikkert: Klokken er 17, du er træt efter en lang arbejdsdag, og du ankommer til stalden. Og her ser du det, de fleste ryttere frygter: En staldgang proppet med heste, udstyr der flyder og staldgange med skidt og møg. “Åh nej”, tænker du, og du ved bare, at dagens besøg hos hesten bliver op ad bakke og det skaber unødige konflikter.

Uden et sæt retningslinjer, som alle har under huden, kan det være svært at komme sådanne situationer til livs – og nok særligt, hvis man står i en større stald. Det skal være en slags “gentleman/-woman agreement”, som gør livet i stalden mere behageligt og mindre stressfuldt.

Annonce

Vores andet hjem skal være rart

Stalden er for mange af os ryttere at sammenligne med vores andet hjem – og det skal være et godt og rart sted at være. Vi bruger de fleste af vores dyrebare fritidstimer ude hos vores hest, derfor kan det være nok så irriterende, hvis man ikke kommer overens med de andre hestefolk i stalden. Derfor har Malgré Tout sammensat en lille staldbibel med 10 bud, der kan hjælpe jer med at komme godt ud af det med hinanden i stalden. I kan printe dem ud og hænge dem op eller måske bare blive inspireret til at lave jeres egne 10 bud.

Staldbibelens 10 bud

  • Regel nr. 1: Hvis man låner noget, så returner man det i samme stand som det var i, inden man lånte det.
  • Regel nr. 2: Man efterlader staldgangen, som man gerne selv vil modtage den.
  • Regel nr. 3: Man spørger hellere en ekstra gang for meget, hvis man er i tvivl.
  • Regel nr. 4: Det, man tager, sættes tilbage på samme plads igen.
  • Regel nr. 5: Hvis en rytter falder af, forsøger man at hjælpe, opmuntre og støtte fremfor at bebrejde.
  • Regel nr. 6: Man udviser altid god stil og er positiv overfor sine staldkammerater.
  • Regel nr. 7: Hjælper du en ven i nød, vil han/hun give dig den samme hjælp tilbage en aden gang.
  • Regel nr. 8: Man bør altid huske, at sikkerhed kommer før alt andet.
  • Regel nr. 9: Man bør respektere, at alle har forskellige holdninger til, hvordan man har hest.
  • Regel nr. 10: Holder man sig for snak i krogene, er man for alvor en god staldkammerat.
Annonce

Læs også: Er du det gode eksempel?

Artiklen er oprindelig bragt i maj 2020.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce